Samtaler Ved Stress
Næsten alle kender til at være stresset i perioder. Men når stress bliver til en fast del af hverdagen, kan det medføre langvarige eller permanente følelsesmæssige, psykologiske, adfærdsmæssige og hormonelle reaktioner. Disse reaktioner kan blive et problem i sig selv og derved kan man få behov for hjælp til at forstå årsagen, som har udløst stresstilstanden og til at bearbejde de psykiske reaktioner.
Temaer, som vi ofte taler om i stressbehandlingen:
- Det mistede engagement
- At have svært ved at præstere ”ordentligt”
- Svært at se mening og værdi
- Følelsen af, ikke at have mere at give af
- Opgivenhed
- Følelsen af at være flad og udslukt
- At gå ned i tempo
- At få ro i tanker og krop f.eks. gennem mindfulness og åndedrætsøvelser
Ofte stillede spørgsmål om stress og stressbehandling
Hvad er typiske tegn på stress?
Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Typiske tegn på stress er blandt andet uro, søvnproblemer, tankemylder, irritabilitet, træthed og problemer med at koncentrere sig. Nogle oplever også, at de mister engagementet, har svært ved at præstere som tidligere eller ikke længere kan se mening og værdi i det, de gør.
Psykiske symptomer på stress kan udvikle sig gradvist. Derfor opdager man ikke altid selv, hvor belastet man er blevet, før det begynder at påvirke hverdagen tydeligt.
Hvornår kan det være en god idé at søge hjælp til stress?
Når stress bliver en fast del af hverdagen, og du har svært ved selv at finde tilbage til ro og overskud, kan samtaler med en psykolog være en hjælp.
I samtalerne undersøger vi blandt andet, hvad der har udløst stresstilstanden, hvilke reaktioner du oplever, og hvad der kan hjælpe dig videre.
Hvad taler vi om i stressbehandlingen?
Stressbehandlingen tager udgangspunkt i din situation. Vi kan blandt andet tale om arbejdspres, præstation, mistet engagement, opgivenhed og følelsen af ikke at have mere at give af.
Et vigtigt tema kan også være at gå ned i tempo og finde frem til, hvad der kan skabe mere balance i hverdagen
Kan mindfulness og åndedrætsøvelser hjælpe ved stress?
Mindfulness og åndedrætsøvelser kan være en del af arbejdet med stress. Øvelserne kan blandt andet bruges til at skabe mere ro i tanker og krop.
De indgår som ét af flere mulige redskaber og tilpasses altid det, du har brug for i dit forløb.
Kan jeg få stressbehandling hos en psykolog i Viborg?
Ja. Jeg tilbyder samtaler ved stress fra min praksis i Viborg. Forløbet tager udgangspunkt i dine konkrete belastninger og reaktioner.
Hvis dine reaktioner er opstået efter en pludselig eller voldsom hændelse, kan du også læse mere om hjælp ved akut krise og belastningsreaktion.